Etiketten

Husker for godt slemme, slemme dreng jeg gir dig min sofa du stjæler min seng vel vidende, at jeg er der søde, søde kys spejles i dit ansigt så dejlig og varm kommer den rolige morgen lange, lange dag kun flyvende tanker i min fantasi kan få det til at ske for mig mørke, mørke nat jeg husker din fortid langt i det fjerne min kærlighed kommer ikke	Kunstner. Kunst er ikke den brugte tid, en dag eller et år. Kunst bliver ikke skabt ved flid, selvom man rutine får. Klip en tå og hug en hæl. Nej, kunsten er den tid, du bruger på dig selv, hvad du har inden i, er kunsten i sig selv. Og resultatet får en sjæl.	Mine rester Jeg vasker ikke op, før den hjemløse har spist resterne, og går igen. Uden at skynde sig, stirrer han tavs på mit bord, vinteren er hård. Mine rester får ham til at spise idag, nu er fadet tomt vores 'samtale' er forbi. I morgen levner jeg igen.	Månevin Det er koldt og gråt vinden suser i mit øre jeg vælter og ser på himmelen Natten er en stjernekappe månen har en sølvblank kande nu skænker den sin månevin Jorden stråler af glæde de dugblå stråler er livsdrømmens væde Så løftes jeg op igen fyldt op med nye kræfter og glæder mig til næste dag
Mine rester Jeg vasker ikke op, før den hjemløse har spist resterne, og går igen. Uden at skynde sig, stirrer han tavs på mit bord, vinteren er hård. Mine rester får ham til at spise idag, nu er fadet tomt vores 'samtale' er forbi. I morgen levner jeg igen.	Frihed nu det er sket nu nu skal vi leve vi vil ikke vente på nogen lad os bare sige nu den ensomme er endelig fri og vil ikke vente længere siger bare farvel nu så er det nu du sidder inde og skal vente på dine venner ja, så slip dig selv fri nu	Våd januar Hvorfor er januar så våd? Det er kong Vinters gråd! Hvergang han har besøg Af den kønne frøken Tø Hun er så god til, at kysse Sneen glemmer, at drysse Hun får hans sind til, at lyse Så han ikke kan fryse Så det der falder lystigt ned Er den rene kærlighed Gør Vinters hjerte ganske kåd Derfor er januar våd!	Vintergæk Sneen smelter og du kommer frem fra sit skjul. Med din hvide kyse og din lysegrønne frakke længtes du efter forår. Solen varmer og snart har du fået nok. Den hvide kyse blegner og frakken er noget slidt du kryber ned i dit skjul. Vinter kommer og du venter igen på dit forår.