|
De andre.
Bolde flyver og de
springer
uden ben og uden
vinger
dyrene kigger og
undre sig
er det de nye, som
er på vej.
Den hopper og
springer afsted
frøen kan se, at
bolden bliver ved
den ligner en frø,
men har ingen ben
det er dog en
mærkelig en.
Men så røg bolden
ud i søen
endnu mere forundret blev frøen
den kan flyde, den kan hoppe
ja, den er ikke til at stoppe.
Den er nu mærkelig
og sær
så, den er nok kun
til besvær
hvad skal den her
i min sø
komme og forstyrre
en rolig frø.
Hov et barn kommer
og ta'r den
er det mon en
menneskeven
jeg er så bange
for det ukendte
for hvad kan man
forvente.
Åbenhed, det må de
andre starte
eller er det os,
der er lidt sarte
hvis vi havde mere
ærlighed
så får vi masser af kærlighed.
|
Bedstemor
Jeg kan godt lide at gå tur
sammen med bedstemor i dag
hånd i hånd går vi der udad
hendes skridt er korte som mine
hun siger ikke skynd dig nu
hun tager sig altid god tid
hendes øjne ser ting, ligesom mine
småsten der lyser, en sjov sky
og halvt skjulte dugdråbe blink
de fleste folk skal skynde sig
de stopper ikke for at se
for altid skal de nå noget
jeg er glad for, min bedstemor
og at gud skabte hende nu
rolig og ung ligesom mig |
En moders åg
Store arbejdshænder
vil tørre tåren bort
fra vores spæde kind
Rummet i hjertet
er så stort
at det fylder vores sind
Flere arbejdssteder
der skal tjenes penge
med tåre, sved og blod
Hænder og hjerte
er den kraft,
som giver styrke og mod
Lange arbejdstider
altid noget at lave
børneflokken er stor
Nærhed og tryghed
er de ting
som først og fremmest er mor |
Smil - så det smitter.
Dit smil ligner et grin
hele smilet snyder
så tjek dit smils ydre
det kan være et smørret smil.
Er det smilets indre
som grinet forhindre
så er det dig der er til grin
Grin på andres læber
hele livet klæber
dig fast til de billige grin.
Så tør grinet og smil
det er det vi nyder
indre eller ydre
for intet smitter, som et smil. |
| Den er sin egen
Der er måneringe i en dam
og selvom jeg prøver
at stikke mine hænder i vandet
kan jeg kun fange mudder
Syltynde månetråde
spejlbilledet rammer øjet
fortæller om krig og kærlighed
månelys i hvide folder
Én rød vante blander sig
flyder rodløst i sin egen sø
mørket trænger langsom frem
det bliver svært at bekrige
Jeg lyser lige ned i dammen
men ser så kun mig selv
månen kan ikke hentes
den opstiller betingelser
Den trækker i mine tråde
jeg springer langsomt i
men finder ikke frem til det
som ingen grænser har |
Dit gule hus
dit gule hus har ro og varme
og lyser op ved al din charme
Jeg kunne godt blive og leve her
i sol og regn, ja i al slags vejr
Se den frie fugl i himlen så blå
din terrasse vil jeg ligge på
ikke tænke på morgendagens slid
kun nyde der er masser af tid
og når du kommer stille forbi
vil jeg fløjte vores melodi
lad ånden af sød kærlighed sejre
alle mørke tanker besejre
så længe kærlighed er tilstede
vil dette være vores rede
dit gule hus vil være vores hjem
og døren vil altid stå på klem |
Tab og vind
Hør på marken
fugle synger i kor,
vi længes efter mad,
lige hvor du bor.
Blomster hoved,
hvor nektar sidder tæt
der er en lille bi,
som spiser sig mæt.
Markens blomster
mange smukke farver
de får også besøg
af sultne larver
En fugl sidder
og den tænker derpå,
om den måske også,
et måltid kan få
Hov den flyver,
blev den bange for mig
den må bare vente
til jeg går min vej
Nu er larven
så også forsvundet.
Hvem har så lige tabt
og hvem har vundet |
Nektar
en lille bi summer
leder efter en rose
tager nektar med hjem
i en lille pose
i sin sort gule dragt
den flyver afsted igen
ser et blomsterhav
så den kalder på en ven
de suger og suger
en nektar så smuk
så nu er de færdige
med at være på druk |
| Ingen dans
Når du sidder der på bænken
og venter på den næste dans
kan jeg se i dine øjne
at du venter kun på mig
Når dine drømme kigger på
forventer mere end en dans
så er der langt til virklighed
og det, som du ønsker dig
Når vi alle har passeret
du venter stadig på en dans
og bænken er al for varm
det er tiden til at gå. |
"Aldrig troet"
Må jeg røre dig?
Jeg kan ikke tro, at du er her
Hvordan har jeg kunnet finde dig?
Du er den drøm, der reddede mit liv
Du er grunden til at jeg overlevede
Må jeg holde dig?
Kære dit smil lyser op i mørket
Du er for smuk til mine øjne
Du er den drøm, der aldrig dør
Du er den ild, der varmer hjertet
Må jeg elske dig?
Troede ikke, at jeg kunne elske
ikke at jeg kunne bruges igen
at jeg har brug for en som dig
Du er den nye gnist i mine øjne
|
en chance
på vej i fremtiden
en spring på tusind mil
i de voksnes rækker
Begynd det med et smil
så løfter vi blikket
ser ikke en grænse
nu er det på tide
giv livet en chance
hold godt fast i håbet
om en fremtid så lys
selvom i denne tid
gives der mange gys
|
Hverdagens heltinde.
Du leder efter din egen hverdags heltinde,
efter kvindens roller i vor verden
leder efter styrken, så du kan fortsætte
men glem ikke os andre
tæt på hjertet, besejrer vi brystkræft.
Du leder efter de andres beskrivelse af skønhed,
ser kvinder der falder udenfor
se det som en gave at vi stadig har hinanden,
men glem aldrig dagene,
hvor vi først græd af sorg, siden af lettelse.
Når så ens virkelighed bliver ændret, ødelagt og erstattet,
er tiden inde til forandring,
nu er du flad, jamen det er jeg også, vi er lige resten af livet
et billede, der kan få mange til at give op
det er kun hvad der er sket, vi kan give navne.
Hver dag flytter følelserne et ideal,
i dag lærte jeg kærlighedens lov
at det jeg giver til min elskede, er en gave til mig selv
skrig så det høres resten af livet,
eller lad mig hviske i dit øre, at skønheden sidder inderst. |